CSR
Corporate Social Responsibility

Vi kan ikke hjælpe alle, men alle kan hjælpe nogen! Derfor har jeg besluttet at støtte Mutara Projektet i Rwanda for at gøre en forskel i et område som er udfordret på forhold, som vi i Danmark betragter som grundlæggende f.eks. rent vand og uddannelse til befolkningen.
Mine bekendte Christian og Fiona Merrild har arbejdet på Mutara Projektet med det formål at bygge og etablere et community center som skal være et sted for håb og forandring i Mutara. Fokusområder er rent vand, undervisningsmuligheder for børn og voksne, en sundhedsklinik og jobskabelse. Familien Merrilds har kickstartet projektet med at bygge et community center, skabe relationer i samfundet og at involvere lokale i projektet, så det til sidst vil være selvkørende.Community Centret vil sørge for rent vand, uddannelse og grundlæggende hygiejne, forebyggende sundhedsydelser, omsorg for mødre og børn og en børnehave. Visionen er at skabe arbejdspladser og velstand i samfundet.
Hvem står bag projektet?
Projektet bliver organiseret af Ungdom med Opgave (YWAM) i Rwanda. Rwanda er et smukt land i Østafrika. Netop nu er Rwanda en af de hurtigst voksende økonomier i Afrika, men mange mennesker lever stadig i fattigdom. Mange børn er forældreløse uden mulighed for uddannelse og job.